Hvis du har et personligt billede – en tegning, en scannet skitse, et logo eller en lettering-komposition – og vil have det lavet om til en personlig, midlertidig tatovering, er den første udfordring ikke at vælge designet, men selve filens kvalitet. Fire ting afgør, om et design står tydeligt, når det printes i lille størrelse: opløsningen eller vektorformatet, kontrasten mellem linjer og baggrund, linjernes minimumstykkelse og hvor godt filens proportioner passer til det område, den skal placeres på. Når du tjekker disse fire ting i den faktiske størrelse, som designet skal bæres i – ikke i billedets eller scanningens oprindelige størrelse – kan du se, om filen er klar, eller om den skal justeres, før du går videre.
- Tjek filens opløsning i den endelige printstørrelse, ikke i billedets eller scanningens oprindelige størrelse.
- Vælg en vektorfil, når det er muligt, især til tegninger med fine linjer eller tekst.
- Gør designet mindre på skærmen, så det har den faktiske størrelse, det får på huden, og tjek, om de fine linjer stadig står tydeligt adskilt fra hinanden.
- Vælg størrelse – lille, mellem eller full body – ud fra designets faktiske form, ikke kun den størrelse, du bedst kan lide.
Hvilken filtype fungerer bedst til et tatoveringsdesign?
En vektorfil er bygget op af matematiske kurver, ikke et fast gitter af pixels, så den kan gøres større eller mindre – fra et diskret håndledsmotiv til et større motiv – uden at kanterne mister skarphed (kilde: Custom Ink — Image Resolution 101). Et mobilfoto eller en scannet skitse er derimod en rasterfil: Den fungerer kun, hvis den allerede har tilstrækkelig opløsning i den størrelse, den faktisk skal printes i. Et ofte nævnt pejlemærke hos print- og transferfirmaer er cirka 300 dpi målt i den endelige størrelse, ikke i den størrelse, billedet oprindeligt har på telefonen (kilde: Print-Tattoo — Which file formats are accepted?).
Forskellen betyder mere for et personligt design end for et design valgt fra et katalog, netop fordi grundfilen – et foto af en tegning på papir, et skærmbillede fra en noteapp eller en scanning fra en kunstnerven – ikke fra starten var tænkt til print. Hvis designet er håndtegnet, er det sikreste at lave skitsen om til en ren vektorfil – selv eller med hjælp fra en designer – før den kommer i nærheden af en printer, især hvis tegningen har fine detaljer eller linjer, der ligger tæt på hinanden.
Hvorfor kontrast og ubrudte linjer betyder noget
Linjer, der ligger tæt på hinanden eller har lav kontrast i forhold til baggrunden, er det første, der smelter sammen til en mørk plet, når designet skaleres ned til tatoveringsstørrelse – også selvom forskellen mellem linjerne virker tydelig på skærmen i naturlig størrelse (kilde: Sticker Mule — anbefalet linjetykkelse). Ubrudte konturer uden små afbrydelser eller brudte linjeforløb betyder langt mere for et design, der skal printes i lille størrelse, end for et layout, der vises stort på en skærm, hvor øjet selv udfylder de mellemrum, der ville være synlige i den faktiske størrelse.
Om en kommende ordre med fuld tilpasning hos InkLabs kun vil acceptere grafik i ensartet sort eller også vil tillade farver eller metalliske nuancer, afhænger af det konkrete produkt, ordren afgives gennem, og denne detalje har endnu ikke kunnet bekræftes på en aktiv produktside. Derfor skal du betragte anbefalingerne her som generelle råd, der gælder for alle filer til midlertidige tatoveringer, ikke som faste InkLabs-regler, indtil oplysningerne er blevet bekræftet direkte på den pågældende produktside.
Hvor tykke skal de fine linjer være?
Tynde linjer er den første detalje, der forsvinder eller flyder sammen, når et design gøres mindre, og derfor angiver print- og transferfirmaer som regel en minimumstykkelse for linjerne i stedet for at overlade det til tilfældighederne (kilde: Sticker Mule). De to verificerede pejlemærker stammer dog fra forskellige sammenhænge og kan ikke lægges sammen til ét interval: Sticker Mule angiver minimumstykkelsen i typografiske punkter – cirka 1 pt til almindeligt print og mere til en mindre ensartet overflade som en T-shirt eller en kasket, hvilket svarer til cirka 0,35-0,7 mm afhængigt af overfladen (kilde: Sticker Mule) – mens Print-Tattoo særskilt nævner en minimumstykkelse på cirka 0,5 mm specifikt for farvede eller metalliske linjer (kilde: Print-Tattoo). Det er nyttige tal, der giver en fornemmelse af størrelsesforholdene inden for andre former for print, ikke en specifikation, som InkLabs har offentliggjort for et bestemt produkt.
En enkel test, der kan bruges til alle filer: Gør designet mindre på skærmen, så det får præcis den størrelse, det skal bæres i, og tjek, om de tyndeste linjer stadig står tydeligt adskilt fra hinanden, eller om de allerede begynder at flyde sammen. Hvis to linjer, der tydeligt var adskilt i originalen, rører ved hinanden i testen, er det et tegn på, at linjerne enten skal gøres lidt tykkere, eller afstanden mellem dem skal øges, før filen går videre.
Sådan hænger designets størrelse sammen med valgene lille, mellem og full body
InkLabs’ størrelsesguide beskriver de tre muligheder mere ud fra udtryk og placering end ud fra faste mål: et lille, diskret motiv til håndled, finger eller ankel, et mellemstort og mere synligt motiv til underarm eller skulderblad og et full body-motiv, der er tænkt som et selvstændigt blikfang. Du kan se de fulde beskrivelser og anbefalinger til placering i InkLabs’ guide til valg af tatoveringsstørrelse.
Når du gør filen klar, er forholdet mellem bredde og højde vigtigere end den præcise størrelse. Et tænkt eksempel: Et højt og smalt design, der oprindeligt er lavet til en underarm, kræver reelle ændringer – ikke bare en simpel skalering – for at fungere på et mere afrundet område som skulderen, fordi de oprindelige proportioner ganske enkelt ikke følger områdets kontur. De nøjagtige mål i centimeter for hver størrelseskategori kan variere fra produkt til produkt, så det sikreste er at tjekke dem direkte på produktsiden, når du bestiller, i stedet for at tage udgangspunkt i et tal, du har gættet dig til på forhånd.
Almindelige fejl, der forsinker eller ødelægger et personligt design
Nogle problemer går igen i filer, der sendes til print, og de fleste har en enkel årsag, som er let at få øje på og undgå i god tid:
- At sende et skærmbillede af designet i stedet for originalfilen eller en ny scanning i ordentlig kvalitet, hvilket sænker opløsningen, uden at afsenderen opdager det med det samme.
- At beholde en hvid eller farvet baggrund omkring designet i stedet for at isolere det, så baggrunden bliver til en synlig ramme omkring motivet, når det printes.
- At springe testen med nedskalering til den faktiske størrelse over, så tekst eller fine linjer, der ser perfekte ud på en bærbar computer, bliver til en utydelig plet i tatoveringsstørrelse.
- At undlade at konvertere tekst til kurver (outline), når designet er lavet i et grafikprogram, hvilket kan ændre eller forskyde bogstaverne, uden at ophavsmanden opdager det, når filen åbnes på en anden computer (kilde: StickyLife — Artwork Guidelines).
Ofte stillede spørgsmål om klargøring af filen
Hvilken opløsning skal et design til en midlertidig tatovering have?
For en rasterfil (foto eller scanning) er pejlemærket hos print- og transferfirmaer cirka 300 dpi målt i den faktiske printstørrelse, ikke i filens oprindelige størrelse. En vektorfil har ikke denne begrænsning, fordi den kan skaleres uden at miste skarphed.
Hvor tykke skal linjerne i et tatoveringsdesign være?
Der findes ikke ét tal, der gælder overalt, og de to verificerede pejlemærker skal ikke kombineres, fordi de bruger forskellige målesystemer: Sticker Mule angiver minimumstykkelsen i typografiske punkter, cirka 0,35-0,7 mm afhængigt af hvor ensartet overfladen, printet skal påføres, er, mens Print-Tattoo særskilt nævner cirka 0,5 mm specifikt for farvede eller metalliske linjer. Den mest nyttige test er stadig at gøre designet mindre, så det har sin faktiske størrelse, og tjekke de tyndeste linjer visuelt.
Hvilken størrelse skal jeg vælge til en personlig, midlertidig tatovering?
Valget afhænger først af placeringen, og hvor synligt du vil have designet til at være – lille til håndled, finger eller ankel, mellem til underarm eller skulderblad, full body til et centralt motiv – og derefter af filens proportioner, som skal passe til områdets form. De nøjagtige størrelsesoplysninger for hver kategori kan tjekkes på den valgte produktside.
Hvis du endnu ikke har en fil, der er klar
Lige nu betyder det at tilpasse en InkLabs-ordre, at du vælger et eksisterende design fra kataloget og tilføjer en størrelse, en placering eller en kombination af flere motiver i én komposition – du kan se præcis, hvilke muligheder der er tilgængelige nu, i artiklen om tilpasning af midlertidige tatoveringer hos InkLabs. Det er et godt udgangspunkt, mens muligheden for at afgive en helt personlig ordre med en fil, du selv uploader, stadig er under udvikling. Det er værd først at tjekke størrelsesguiden, så du kan se, hvordan et motiv faktisk vil tage sig ud på det valgte område.
Intet af dette forhindrer dig i at gøre din personlige fil klar allerede nu ved at følge punkterne ovenfor, så den er klar, når muligheden for fuld tilpasning bliver tilgængelig. Hvis du tager udgangspunkt i en andens håndskrift, går den særlige guide til scanning og rensning af en håndskriftsprøve i detaljer med netop den proces. Hvis udgangspunktet er en tegning lavet af et barn, forklarer artiklen om at lave et barns tegning om til en tatovering trin for trin, hvordan den fotograferes og vektoriseres korrekt. Og når design og størrelse er fastlagt, viser guiden til påføring af en midlertidig tatovering derhjemme præcis, hvordan den overføres til huden.
