Blandt tatoveringer inspireret af slavisk mytologi er det de to guder Perun og Weles, der har det stærkeste belæg i historiske kilder. De nævnes ved navn i traktater fra det 10. århundrede, som er nedskrevet i Fortællingen om svundne år. Leszy og południca er lige så populære motiver, men hører til en anden kategori — de er ånder fra folkelige fortællinger, som først blev dokumenteret i det 19. og 20. århundrede, og ikke skikkelser fra et officielt pantheon. Det er mere kompliceret med de såkaldte slaviske runer og kołowrót: Begge motiver sælges i dag som »gammelslaviske«, selvom det første ikke er bekræftet i nogen kilde, og det andet har en helt anden og betydeligt nyere historie, end udseendet antyder. Denne artikel skiller de forskellige lag ad, så valget af motiv — og det sted, hvor du afprøver det — bygger på det, man faktisk ved, og ikke på en æstetik, der foregiver at være oldgammel.
- Perun (tordenguden) og Weles (guden for kvæg og underverdenen) er de eneste slaviske guder, der nævnes ved navn i skriftlige kilder fra det 10. århundrede.
- Leszy og południca er folkeånder, der først blev beskrevet i folkloristiske optegnelser fra det 19. og 20. århundrede, og de har ikke et fast grafisk symbol som Perun.
- »Slaviske runer«, der sælges online, er ikke et oldgammelt skriftsystem — førkristne slaver havde ikke deres eget alfabet, og den mest berømte kilde til disse runer, Veles' Bog, regnes for et falsum fra det 20. århundrede.
- Det seksbladede »Peruns tegn« (heksafol), som blev skåret ind i bjælker på huse for at beskytte mod lynnedslag, er et andet symbol end det svastikaformede kołowrót, der har en nyere og langt mere omstridt historie.
Hvad ved vi egentlig om slaviske guder: Perun og Weles
Før vi går videre til motiver, hvis autenticitet kan diskuteres, er det værd at slå fast, hvad de kilder, der faktisk er bevaret, fortæller om de slaviske guder, for der er overraskende få af dem.
Perun – guden for torden, egetræer og eder
Perun var den slaviske gud for himlen og torden, forbundet med krig, egetræer og økser. Hans navn optræder ikke i en legende, men i diplomatiske dokumenter: fredstraktaterne fra 907 og 971, nedskrevet i Fortællingen om svundne år, hvor de rusiske fyrster aflagde ed på netop Perun (kilde: Perun – Wikipedia). Det er et sjældent tilfælde, hvor en slavisk guddom kan forbindes med en konkret, dateret skriftlig omtale og ikke kun med en rekonstruktion baseret på folklore.
Weles – beskytter af kvæg og underverdenen
Weles optræder i de samme traktater som Perun og var beskytter af kvæg, underverdenen og magi; ifølge traditionen blev den, der brød sin ed, truet med gulsot som straf fra ham (kilde: Veles (god) – Wikipedia). I mange år var det en populær teori, at Perun og Weles kæmpede en mytisk kamp, og den er blevet gentaget i mange populære fremstillinger af slavisk mytologi. Moderne forskning bekræfter den ikke: Der findes ingen direkte vidnesbyrd om en sådan kamp, og slangen, der forbindes med Weles, er også en rekonstruktion og ikke noget, der står i en kilde (kilde: samme sted).
Leszy og południca: ånder fra folkelige fortællinger, ikke guder
Disse to skikkelser dukker op i søgninger næsten lige så ofte som Perun, men de hører til en helt anden kategori, og det er værd at kende forskellen, før man vælger et symbol til dem.
Leszy: skovens vogter, ikke en del af det officielle pantheon
Leszy er en formskiftende skovånd, der især kendes fra optegnelser af folketro og eventyr, som blev nedskrevet i det 19. og 20. århundrede, og ikke fra oldgamle religiøse tekster. Han kan antage skikkelse af en gammel mand, et dyr eller endda en hvirvelvind, hvilket gør det svært at knytte ét fast grafisk kendetegn til ham (kilde: Leshy – Wikipedia). Når vi altså taler om en figur fra fortællinger, der er blevet overleveret mundtligt, og ikke en skikkelse fra en politisk traktat, er enhver leszy-tatovering pr. definition en kunstnerisk fortolkning og ikke en gengivelse af et historisk symbol.
Południca: en advarsel mod hede, ikke en forbandelse
Południca, »middagsdæmonen«, personificerer faren ved at arbejde i marken på dagens varmeste tidspunkt. Den optræder under forskellige navne — Polednice på tjekkisk, Poluznica på slovakisk — på mange slaviske sprog, hvilket viser, at det er et fælles advarselsmotiv og ikke en lokal legende fra én region (kilde: Poludnitsa – Wikipedia). Ligesom leszy har południca ikke ét fast grafisk symbol, der kan sammenlignes med Peruns tegn, så et motiv med hende illustrerer altid en fortælling og gengiver ikke et konkret, dokumenteret emblem. Hvis du er mere interesseret i legendariske væsner og mytologiske helte end i lokale folkeånder, finder du en bredere gennemgang af den slags motiver i guiden til tatoveringer med fantasy- og mytologimotiver.
Slaviske runer: populære på nettet, men ikke historisk dokumenterede
Søg efter »slaviske runer«, og du vil se snesevis af alfabeter, der sælges som slavernes oldgamle skriftsystem. Problemet er, at førkristne slaver ikke efterlod sig noget dokumenteret skriftsystem. De første slaviske alfabeter, glagolitisk og senere kyrillisk, blev først skabt i år 855 af Kyrillos og Methodios med henblik på en kristen mission og ikke på at nedskrive indfødte trosforestillinger (kilde: Slavic paganism – Wikipedia).
Hvor »Veles' Bog« stammer fra
Den kilde, der oftest henvises til som belæg for »slaviske runer«, er Veles' Bog, en tekst, der fremstilles som en oldgammel krønike skrevet med et ukendt alfabet. Sprogforskere, herunder Andrej Zaliznjak og Oleg Tvorogov, har fastslået, at den er et falsum fra det 20. århundrede: Tekstens grammatik og ordforråd er indbyrdes inkonsekvente og svarer ikke til nogen reel fase i udviklingen af de slaviske sprog (kilde: Book of Veles – Wikipedia). På trods af denne konklusion fungerer bogen i dag som en hellig tekst for dele af den moderne slaviske nyhedenske bevægelse, og nationalistiske bevægelser bruger den også undertiden som et angiveligt bevis på den oldgamle slaviske civilisations storhed (kilde: samme sted).
Hvad det betyder, når du vælger et motiv
Det betyder ikke, at runeinspirerede motiver på forhånd er et dårligt valg. Det betyder kun, at det er værd at vide, hvorfor du vælger dem: for æstetikkens skyld eller på grund af en påstået historisk autenticitet. Runisk Kompas fra vores sortiment beskriver selv motivet som en illustration inspireret af nordisk mytologi og ikke slavisk mytologi, hvilket er et ærligt eksempel på denne forskel.
Peruns tegn og kołowrót: to lignende symboler med hver sin kontekst
Det seksbladede motiv, der kaldes en heksafol og i etnografisk sammenhæng er kendt som »Peruns tegn« eller tordenmærket, blev skåret ind i loftsbjælkerne i huse i dele af Polen, Slovakiet, Ukraine og det nordlige Rusland som folkelig beskyttelse mod lynnedslag. Denne specifikke form er ikke en svastika (kilde: Hexafoil – Wikipedia). Det forholder sig anderledes med kołowrót, som bruges i den moderne slaviske nyhedenske bevægelse: Det er et symbol formet som et svastikaformet solhjul, så tæt på den klassiske svastika, at den encyklopædiske artikel om det direkte henviser til artiklen om svastikaen, hvor dens nyere overtagelse af nationalistiske og højreekstremistiske bevægelser også gennemgås (kilde: Kolovrat (symbol) – Wikipedia). Historikere som Viktor Sjni relman beskriver selv den slaviske nyhedenske bevægelse som en tradition, der i høj grad blev genopbygget i det 20. århundrede, og ikke som en ubrudt fortsættelse af oldgamle trosforestillinger (kilde: Slavic neopaganism – Wikipedia). For den, der vælger et motiv ud fra dets geometriske form, er forskellen mellem heksafolen og kołowrót altså mere end en æstetisk kuriositet — du kan læse mere om geometrien i den slags motiver i artiklen om geometriske tatoveringer.
Sådan afprøver du et motiv, før du beslutter dig for en permanent tatovering
En midlertidig eller semipermanent tatovering gør det muligt at vurdere størrelsen, placeringen og hvordan et bestemt symbol ser ud på din hud, før du beslutter dig for noget permanent. Den viser derimod ikke, hvor ondt det vil gøre, hvor lang tid det tager at hele, eller præcis hvordan en permanent tatovering med samme motiv vil ældes — det er helt andre forhold, som ingen midlertidig tatovering kan gengive.
Stor eller lille placering
Større områder som underarmen eller brystet giver tordenmærket eller et lynmotiv plads, så detaljerne stadig er tydelige både tæt på og på afstand. Mindre placeringer som håndleddet eller anklen egner sig bedre til enklere, lineære motiver, der ikke skal rumme mange detaljer på et lille område. Hvis du vil se flere motiver i en lignende stil, før du vælger et bestemt motiv og en placering, kan du se kollektionen med symboltatoveringer.
Undersøg, hvad motivet faktisk bygger på
Før du vælger et bestemt design, er det værd at undersøge, om det beskrives som en gengivelse af et dokumenteret slavisk symbol, eller om det snarere er en stil inspireret af runer eller nordisk æstetik, som det gælder for Runisk Kompas, der er beskrevet ovenfor. En ærlig angivelse af, hvad motivet bygger på, forebygger skuffelser senere, hvis historisk autenticitet faktisk betyder noget for dig. Vores guide til valg af din første tatovering gennemgår de generelle principper for valg af motiv og placering til den første tatovering, uanset stil.
Slavisk symbolik er kun én måde at trække på kulturarven, når man vælger et motiv. Hvis du er mere interesseret i polsk historie end i mytologi, er det også værd at læse artiklen om husarvingemotivet eller teksten om patriotiske tatoveringer, hvor vi gennemgår andre symboler knyttet til polsk kulturarv. Uanset hvilken retning du vælger, er det værd at behandle Perun, Weles, leszy og południca med samme respekt som ethvert levende kulturarvselement: ikke som dekoration uden kontekst, men som en historie, du bærer med bevidsthed.
