En symmetrisk tatovering betyder som regel det samme motiv på begge sider af kroppen – for eksempel på hvert kraveben, hver ankel eller hver hånd – så øjet oplever balance mellem de to sider. Det handler ikke om en matematisk perfekt spejling, for ingen af kroppens sider er identiske ned til millimeteren, men om et visuelt par, der ser godt ud sammen, uanset fra hvilken vinkel du ser dig selv i spejlet.
- Den symmetri, du egentlig går efter, betyder den samme idé til et motiv på begge sider, ikke en perfekt kopi ned til millimeteren.
- Kraveben, ankel og hånd reagerer forskelligt på et identisk motiv, fordi hvert område har sin egen knoglestruktur.
- Et enkelt pejlemærke til justering, som kroppens midte eller brystbenet, hjælper dig med at placere begge motiver i samme højde.
- Et midlertidigt motiv på begge sider viser dig placeringen, størrelsen og den visuelle balance, før du træffer en endelig beslutning.
Hvad betyder en symmetrisk tatovering egentlig?
Når nogen siger, at de ønsker symmetriske tatoveringer, tænker de som regel på et par: den samme tegning eller en meget lignende version gentaget på kroppens venstre og højre side. Det er noget andet end en nøjagtig spejling, hvor det andet motiv ville være matematisk vendt i forhold til det første, linje for linje. I praksis er det ikke den slags tekniske præcision, de fleste går efter, men et resultat, der ser afbalanceret ud ved et almindeligt blik – de to tatoveringer skal se ud, som om de hører til den samme idé, og ikke kunne lægges helt præcist oven på hinanden, hvis man satte dem på et stykke papir.
Hvorfor er perfekt symmetri svær at opnå – og hvorfor betyder det ikke så meget, som du tror?
Menneskekroppen er ikke bygget symmetrisk ned til mindste detalje, og små forskelle mellem venstre og højre side er normale, ikke et tegn på, at noget er galt. Selv ansigtet, som virker som kroppens mest symmetriske struktur, har som regel en side, der er lidt anderledes end den anden: Forskning i ansigtssymmetri viser, at højre side har tendens til at blive opfattet som en smule større, og at ansigtstrækkene ikke ligger præcis på samme akse mellem ørerne (kilde: Facial symmetry - Wikipedia).
Den samme logik gælder de områder, hvor du typisk vælger et par tatoveringer. Kravebenet er for eksempel en lang knogle, der er buet i en S-form, og hos den samme person er venstre kraveben som regel en smule længere end det højre (kilde: Clavicle - Wikipedia). I praksis kan en af linjerne se et par millimeter længere eller mere buet ud end den anden, hvis du placerer et identisk motiv på hvert kraveben. Det betyder ikke, at tatoveringen er udført forkert, men blot, at den tager udgangspunkt i en knogle med en lidt anderledes form. Det realistiske mål er, at de to motiver ser afbalancerede ud ved et almindeligt blik, ikke at de er identiske ned til millimeteren.
Populære områder til symmetriske tatoveringer: kraveben, ankel, hånd
De samme principper for visuel balance gør sig forskelligt gældende fra område til område, fordi hvert område har sin egen knoglestruktur og bevægelighed. Her kan du se, hvad der konkret ændrer udseendet af et identisk motiv på hvert af de tre områder, som oftest efterspørges til et symmetrisk par.
Kraveben: Den buede linje ændrer, hvordan et lige motiv ser ud
Som vi har set, er kravebenet en S-formet, buet knogle, ikke en lige linje. Et motiv, der er tænkt som en helt lige linje, følger i virkeligheden knoglens lette bue, så begge tatoveringer får en diskret bue i stedet for at være helt vandrette. For et par betyder det, at det er værd at vælge et motiv, der fungerer godt med en let bue, frem for et, der afhænger af perfekte vinkler. En guide, der udelukkende handler om dette område, tatoveringer på kravebenet, går mere i dybden med motiver og placeringer, der er særlige for netop dette område.
Ankel: Knoglens konturer og bevægelsen, når du går
Anklen har to synlige knoglefremspring – et på indersiden og et på ydersiden – og leddet bevæger sig hele tiden, når du går, idet foden bøjes op og ned (kilde: Ankle - Wikipedia). Hvis motivet placeres præcis hen over et af disse fremspring, bliver det tydeligt forvrænget, hver gang du går, mens et motiv, der placeres lidt højere oppe på det mere flade område, bevarer sin form mere konsekvent. Når du vælger et par til anklerne, skal du se på knoglens placering på hver fod, for den kan være en smule forskellig fra side til side. Guiden til tatoveringer på anklen gennemgår grundigt motiver, der passer til dette område.
Hånd og håndled: Knoglefremspringet og leddets bøjning
Ved håndleddet danner en knogle, der kaldes processus styloideus ulnae, et synligt fremspring på bagsiden af håndleddet, og leddet kan bøjes indad med op til cirka 70 grader (kilde: Wrist - Wikipedia). Hvis motivet er meget detaljeret med fine, tætsiddende linjer, risikerer det at blive forvrænget, når håndleddet bøjes helt, især hvis det går direkte hen over dette knoglefremspring. Til et par på hånden eller håndleddet forbliver et enklere motiv med tydelig afstand mellem linjerne let at aflæse, selv når leddet er bøjet. Du kan se flere muligheder til dette område i guiden om tatoveringer på håndleddet eller, hvis du især er interesseret i den feminine side af området, i kollektionen med tatoveringsmotiver til hånden.
Sådan vælger du et motiv, der passer til begge sider
Når du ved, hvordan det valgte område reagerer på et identisk motiv, kan du gå videre til den praktiske del af beslutningen. Begynd med et enkelt pejlemærke til justering, som brystbenet ved kravebenet eller midten af anklen for det pågældende område, og brug det som referencepunkt til at placere de to motiver i samme højde på hver side. Vælg derefter en størrelse, der stadig er let at aflæse på det af de to områder, der er mere buet eller bevægeligt – som regel kravebenet eller anklen – for et meget lille eller detaljeret motiv kan miste sin tydelighed netop dér, hvor huden bevæger sig mest.
Inden du træffer en endelig beslutning, kan du sætte motivet på begge sider som en midlertidig tatovering og lade det sidde i en til to uger. I den periode ser du det i bevægelse – når du går, når håndleddet bøjes, og når kravebenet ser anderledes ud alt efter skuldrenes position – ikke kun på ét stillestående billede. Testen viser dig placeringen, størrelsen og den visuelle balance mellem de to sider; den simulerer ikke smerten, helingen eller det præcise udseende af en permanent tatovering, som fortsat er separate beslutninger, du kan drøfte med en tatovør, når du når dertil.
Idéer til motiver, der passer til et symmetrisk par
Små motiver med fine linjer er som regel de nemmeste at justere på begge sider, fordi de ikke kræver en stor komposition for at se godt ud, og et enkelt symbol tåler lettere kravebenets eller anklens krumning end en meget detaljeret illustration. Nogle eksempler fra kollektionen illustrerer dette princip; hvert motiv sælges enkeltvis og kan påføres to gange – én gang på hver side – og er ikke et sæt, der er særligt designet til et par.
Hvis du vil se, hvordan den samme idé ser ud på begge sider, inden du beslutter dig, kan du gennemse kollektionen med motiver organiseret efter kropsdel og afprøve et lille, identisk motiv på hver side i en til to uger. Og hvis du endnu ikke har besluttet dig for et bestemt område, hjælper den generelle guide til placering af tatoveringer dig med at sammenligne flere muligheder, inden du vælger det par, der passer til dig.
