Vegvísir er et af de mest søgte nordiske tatoveringsmotiver, og i de fleste beskrivelser dukker den samme sætning straks op: „vikingekompas“. Det lyder overbevisende, men kan ikke holde til nærmere eftersyn. Symbolet med de otte forskelligt formede arme blev første gang nedskrevet i et islandsk håndskrift fra 1860, altså omkring 800 år efter vikingetidens afslutning. Før du vælger et design, er det værd at vide, hvad kilden faktisk siger, hvordan man skelner Vegvísir fra den lignende Ægishjálmur, og hvordan du kan sætte motivet ind i den rette sammenhæng på en respektfuld og korrekt måde.
- Vegvísir optræder første gang i Huld-håndskriftet af islændingen Geir Vigfússon fra 1860 – ikke på en runesten og ikke i en vikingetidsgrav.
- Navnet består af „vegur“ (vej) og „vísir“ (viser, vejleder) og betyder omtrent „vejviser“.
- Ægishjálmur (rædselshelm) ligner Vegvísir, men stammer fra et andet håndskrift og havde et andet formål.
- Et midlertidigt eller semipermanent design viser dig kun størrelse, linjeføring og placering på huden – aldrig, hvordan en permanent tatovering heler, føles eller ender med at se ud.
Hvad Vegvísir egentlig er
Den tidligst kendte kilde til Vegvísir er Huld-håndskriftet, en samling islandske magiske tegn, som islændingen Geir Vigfússon samlede i Akureyri i 1860 (kilde: Vegvísir – Wikipedia). Der kendes ingen tidligere belæg for tegnet. I selve håndskriftet tillægges det, at bæreren ikke længere farer vild i storm eller dårligt vejr, selv hvis vedkommende ikke kender vejen (kilde: Vegvísir – Wikipedia). Det forklarer også navnet: „vegur“ betyder vej, „vísir“ betyder viser eller vejleder, og tilsammen betyder de altså „vejviser“. Denne betydning – orientering og vejledning på en rejse, ikke erobring eller beskyttelse mod fjender – er kernen i det, symbolet historisk set faktisk står for, og den adskiller sig tydeligt fra den mere krigeriske fortolkning, som det ofte tillægges i populære fremstillinger.
Hvorfor det ofte kaldes et „vikingekompas“ – og hvorfor det ikke passer
Vegvísir optræder hverken på en runesten eller i andre arkæologiske fund fra vikingetiden; forbindelsen til denne periode mangler ganske enkelt, selvom symbolet ofte fejlagtigt kaldes et vikingekompas i populærkulturen (kilde: Vegvísir – Wikipedia). Tilskrivningen opstod sandsynligvis, fordi motivet siden 2000’erne i stigende grad er dukket op i tatovørstudier, på merchandise og i film med nordisk tema, ofte sammen med runer eller vikingeskibe, hvilket giver indtryk af et århundredgammelt navigationsredskab, selvom der ikke er noget historisk grundlag for det. Det ændrer ikke på motivets tiltrækningskraft, når du skal vælge et design, men det ændrer på, hvilken begrundelse du giver for at bære det: Vegvísir er stadig et ægte stykke islandsk magisk tradition fra 1800-tallet, bare ikke det årtusindgamle vikingetidslevn, som det ofte bliver fremstillet som.
Vegvísir eller Ægishjálmur: sådan skelner du mellem dem
Vegvísir forveksles ofte med Ægishjálmur, et andet islandsk magisk tegn med otte arme, som ved første øjekast ligner det. Deres overlevering er adskilt: Den tidligst kendte udgave står i Galdrabók, et håndskrift samlet mellem 1550 og 1650, mens den mere kendte version stammer fra grimoiret Galdrakver fra omkring 1670 (kilde: Ægishjálmur (okkult symbol) – Wikipedia). De to adskilte håndskrifttraditioner – Huld for Vegvísir, Galdrabók/Galdrakver for Ægishjálmur – viser, at der er tale om to tegn, som er overleveret uafhængigt af hinanden, ikke varianter af det samme symbol.
Sådan genkender du Vegvísir
Vegvísirs otte arme ender i forskelligt formede, nogle gange forgrenede spidser, der leder tankerne hen på retningsmarkeringer (kilde: Vegvísir vs. Aegishjalmur – Guide to Iceland). Denne uregelmæssige opbygning passer til Huld-håndskriftet: Tegnet skulle hjælpe en rejsende med at bevare orienteringen, ikke skræmme eller intimidere.
Sådan genkender du Ægishjálmur
Ægishjálmur består derimod af otte identiske, symmetrisk placerede treforkspidser (kilde: Vegvísir vs. Aegishjalmur – Guide to Iceland). Ifølge det underliggende håndskrift beskrives det som en „rædselshelm“, der skulle være lavet af bly og presses mod panden, når en mand stod over for sine fjender (kilde: Ægishjálmur (okkult symbol) – Wikipedia). Hvis du bestiller et design, bør du kende forskellen, for hvis du forveksler Vegvísir og Ægishjálmur, ender du med at bære et tegn med en helt anden overleveret betydning end den tilsigtede.
Sådan omgås du symbolet respektfuldt
Det er mere ærligt at behandle Vegvísir som det, det er dokumenteret som – et dokumenteret stykke islandsk folkemagi fra 1800-tallet – end at føre fortællingen om den urgamle slagmarkstalisman videre. Det betyder ikke, at du ikke må synes om eller bære motivet; det betyder blot, at du holder dig til det, kilden faktisk fortæller, når du forklarer symbolet. I mange designs kombineres Vegvísir med runer eller andre nordiske elementer, som i det følgende eksempel, hvor Vegvísir er indrammet af ørnevinger og ravne. Det er vigtigt at holde runerækken og selve Vegvísir visuelt tydeligt adskilt, så designet fremstår som et sammenhængende motiv og ikke som en opdigtet „urgammel kode“, der aldrig har eksisteret. Tegnet bør ikke tillægges nogen reel beskyttende virkning eller sundhedsmæssig betydning: Det er et historisk og personligt symbol, ikke en virkende amulet.
Prøv designet, før du træffer den endelige beslutning
Vegvísirs otte tynde, forskelligt formede arme står kun tydeligt frem ved bestemte størrelser; hvis motivet tatoveres for småt, flyder de fine linjer hurtigt sammen. Derfor er det en god idé at afprøve størrelse og placering på din egen hud på forhånd. Et midlertidigt eller semipermanent eksemplar viser dig netop det: hvordan designet ser ud i den planlagte størrelse, hvordan linjerne følger det valgte sted, og om placeringen passer til din hverdag. Det viser dig derimod ikke, hvordan en permanent tatovering heler, hvor ondt den gør, om der opstår en allergisk reaktion, eller hvordan den ender med at se ud efter flere år – det er stadig kun en test af design, størrelse og placering. Du kan læse mere om beslutningen før din første permanente tatovering i vores guide til den første tatovering.
Hvis du vil sammenligne flere nordiske motiver og vikingedesigns ud over Vegvísir, finder du dem i kollektionen med vikingetatoveringsdesigns, hvor du kan se Vegvísir-motivet og beslægtede kompasdesigns i forskellige størrelser og kombinationer. Du får også et bredere overblik over legendariske symboler fra forskellige kulturer i oversigten over mytologiske tatoveringer og fantasy-tatoveringer, og hvis du vil se, hvordan man skelner mellem en legende og dens kilde for et andet symbol, kan du finde en lignende gennemgang af hekseknuden (nudo de bruja).
Kort sagt er motivet ikke et vikingekompas, men et islandsk vejvisersymbol fra 1860, hvis egentlige betydning – orientering frem for erobring – er mindst lige så interessant som myten, der har udviklet sig omkring det. Hvis du kan skelne det fra det lignende Ægishjálmur og afprøver designet i den passende størrelse på forhånd, træffer du beslutningen om en permanent tatovering med en klarere forestilling om, hvad du faktisk bærer.
