Nej, farvede tatoveringer er ikke forbudt i EU. Påstanden bygger på en reel EU-forordning, der har været gældende for tatoveringsblæk siden den 4. januar 2022. Forordningen begrænser dog ikke farver som sådan, men en liste over konkrete kemiske stoffer og stofgrupper, der kan forekomme i blæk til tatoveringer og permanent makeup. Blå og grøn var især i overskrifterne, fordi to enkelte pigmenter fik lidt længere tid til at blive tilpasset reglerne – mere om det om lidt.
Kort fortalt:
- Forordning (EU) 2020/2081 ændrer REACH-forordningens bilag XVII og har været gældende i hele EU siden den 4. januar 2022.
- Stoffer begrænses på grundlag af deres fareklassificering, for eksempel som kræftfremkaldende, mutagene, reproduktionstoksiske, irriterende eller sensibiliserende, eller fordi de allerede er begrænset i EU's kosmetikforordning – ikke bestemte farvenuancer.
- To pigmenter, Pigment Blue 15:3 og Pigment Green 7, fik en længere overgangsperiode frem til den 4. januar 2023, fordi der på tidspunktet for vedtagelsen ikke fandtes et tilstrækkeligt undersøgt alternativ.
- Tatoveringsstudier arbejder i dag med blæk, hvis mærkning angiver anvendelsesformålet, en ingrediensliste og passende sikkerhedsoplysninger.
Hvad EU-reglerne om tatoveringsfarver egentlig siger
Forvirringen opstår ofte, fordi korte nyheder skriver „farve forbudt“, selv om der egentlig menes „stof begrænset“. Det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, forklarer formålet med reglerne ret tydeligt: Mere end 4.000 farlige kemikalier begrænses i tatoveringsblæk og permanent makeup, ikke for at forbyde tatoveringer, men for at gøre de anvendte farver sikrere (kilde: ECHA om tatoveringsfarver og permanent makeup). Det juridiske grundlag er gennemførelsesforordning (EU) 2020/2081 af 14. december 2020, som føjer stoffer i tatoveringsblæk og permanent makeup til bilag XVII i REACH-forordning (EF) nr. 1907/2006. Denne forskel er vigtig for alt det, der følger: Det handler om blækkets kemiske sammensætning, ikke om dets farvetone.
Hvilke stoffer er konkret begrænset?
Listen over de berørte stoffer bygger på to kriterier, ikke på farvenavne. For det første stoffer med en EU-dækkende fareklassificering, for eksempel som kræftfremkaldende, mutagene, reproduktionstoksiske, hud- eller øjenirriterende eller sensibiliserende. For det andet stoffer, der allerede er forbudt eller kun tilladt på visse betingelser i EU's kosmetikforordning. Det tyske forbundsmiljøministerium nævner konkrete eksempler: visse azofarvestoffer, kræftfremkaldende aromatiske aminer, polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH), visse metaller og methanol (kilde: Det tyske forbundsmiljøministerium om tatoveringsmidler). Ingen af disse stoffer er knyttet til en bestemt farve; i stedet måtte pigmentproducenterne finde frem til sammensætninger til de berørte produkter, som ikke længere indeholder de begrænsede stoffer.
Hvorfor blå og grønne pigmenter fik længere tid
Den del af historien, der sandsynligvis gav anledning til snakken om et „farveforbud“, handler om to enkelte pigmenter og ikke om farverne blå eller grøn generelt. Da forordningen blev vedtaget, konstaterede Udvalget for Risikovurdering (RAC), at der på det tidspunkt ikke fandtes et sikrere, teknisk tilsvarende alternativ til Pigment Blue 15:3 og Pigment Green 7 (kilde: ECHA om tatoveringsfarver og permanent makeup). I stedet for den generelle frist på tolv måneder fra januar 2022 fik netop disse to pigmenter en forlænget overgangsperiode på 24 måneder, som først sluttede den 4. januar 2023. Denne forskudte frist for to konkrete pigmenter blev tilsyneladende forkortet til „blå og grøn er forbudt“ i den offentlige debat. Begge pigmenter måtte fortsat bruges i hele overgangsperioden, og fristen er under alle omstændigheder udløbet nu; studier bruger i dag omformulerede varianter, der opfylder klassificeringskriterierne.
Hvad det betyder for dit tatoveringsstudie og dit valg
For dig som kunde ændrer forordningen først og fremmest, hvad der skal stå på emballagen til blækket, ikke hvad du må vælge. Blandinger, der sælges til tatoveringer eller permanent makeup, skal angive det tilsigtede anvendelsesformål på etiketten sammen med en ingrediensliste og passende sikkerhedsoplysninger (kilde: ECHA om tatoveringsfarver og permanent makeup). Et seriøst studie arbejder under alle omstændigheder med blæk, der overholder disse krav, fordi producenterne har været nødt til at tilpasse deres sammensætninger. Derfor er det helt naturligt at spørge inden en aftale, hvilken blækproducent eller standard studiet bruger. Hvis du også vil vide, hvordan InkLabs håndterer sikkerheden ved deres egne semipermanente tatoveringer, kan du læse mere i artiklen om sikkerheden ved InkLabs' semipermanente tatoveringer. Dette afsnit beskriver den generelle retlige situation, men er ikke juridisk rådgivning og erstatter ikke studiets vurdering af din konkrete situation.
Sort eller farve til din første tatovering? Sådan træffer du beslutningen
Når det juridiske spørgsmål er afklaret, er der for de fleste egentlig kun et andet valg tilbage: placering og størrelse på den ene side og farve på den anden. I praksis træffes de to beslutninger hver for sig. Du vælger som regel først placering og størrelse, ofte allerede inden du overhovedet sidder i studiet, mens det endelige farvevalg typisk først falder på plads i samtalen med tatovøren, når designet og placeringen på huden allerede er fastlagt.
Det er netop her, et midlertidigt eller semipermanent design i sort kan hjælpe: Det viser dig, hvordan en form i den faktiske størrelse ser ud på din hud, og hvor den passer bedst, før du binder dig til noget.
Det er vigtigt at være opmærksom på begrænsningen ved denne forhåndsvisning: Et midlertidigt eller semipermanent sort design viser dig form og placering, men siger ikke noget om smertefølsomhed, heling, en mulig allergirisiko eller om, hvordan en bestemt farve faktisk kommer til at se ud, falme eller føles senere. Du drøfter disse spørgsmål med dit studie, når design og placering er fastlagt; den sorte forhåndsvisning besvarer dem ikke. Du kan læse mere om fremgangsmåden i artiklen om hvorfor det kan betale sig at teste, før du får en permanent tatovering, og hvis du stadig er helt i begyndelsen, i guiden din første tatovering: Sådan vælger du motiv og placering.
Hvis du stadig leder efter et motiv, der passer til dig, kan du se nærmere på kollektionen Midlertidige tatoveringer og afprøve forskellige former i sort, før du senere skal tage stilling til farven.
Kort opsummeret: reguleret, ikke forbudt
Farve som sådan har aldrig været forbudt. EU-forordningen begrænser bestemte farlige stoffer i tatoveringsblæk, to pigmenter fik lidt længere tid til at blive tilpasset reglerne, og studierne arbejder siden da med blæk, hvis mærkning giver fuldstændige oplysninger. Hvis dit egentlige spørgsmål snarere handler om, hvordan farven på en InkLabs-tatovering udvikler sig på huden, er det et særskilt emne, som artiklen om hvilken farve InkLabs-tatoveringer har, og hvordan den udvikler sig besvarer; her handlede det om den EU-dækkende kemikalieregel. Hvis du interesserer dig for andre sikkerheds- og regelspørgsmål om tatoveringer, kan du også læse om, hvorvidt tatoveringer er veganske – et andet emne end de kemiske stoffer her, men et, der også ofte bliver forvekslet med dem. Hvis det åbne spørgsmål for dig egentlig handler om form og placering snarere end selve forordningen, er et konturdesign i sort et enkelt første skridt til at se det, før du træffer en endelig beslutning.
