En tatovering med en geisha forestiller ikke en kurtisane eller en prostitueret, sådan som den udbredte vestlige stereotyp antyder, men henviser til den historiske japanske kunstner, der er uddannet i dans, musik og samtalekunst. At forstå denne forskel er udgangspunktet for at vælge et design, der virkelig fortæller om motivet med dets detaljer – kimonoen, viften, frisuren – og de symboler, der ofte ledsager det, såsom kameliaen eller koi-karpen, i stedet for at gentage det kostumebillede, som filmene har gjort populært.
Før vi går nærmere ind på de historiske og symbolske detaljer, får du her det vigtigste, du bør vide:
- En geisha er en traditionel japansk kunstner, ikke en kurtisane: Forvekslingen skyldes især en misforståelse fra tiden efter Anden Verdenskrig.
- Maiko og geiko betegner to faser af samme uddannelse – lærlingen og den professionelle – som kan kendes på forskellige kimonoer, obi-bælter og frisurer.
- Viften, kameliaen og koi-karpen er de mest almindelige motiver sammen med geishaer i tatoveringsdesigns, og hvert af dem har en bestemt betydning i japansk kultur.
- Et respektfuldt design fortæller om figurens kunstneriske disciplin, ikke om et kostumebillede eller en eksotiserende kliché.
Hvad betyder en geisha-tatovering egentlig?
I japansk kultur betyder ordet geisha bogstaveligt talt »kunstperson«: Det betegner en professionel underholdningskunstner, der er uddannet i sang, dans og traditionelle musikinstrumenter samt i kunsten at føre en samtale ved banketter og ceremonier (kilde: Geisha - Wikipedia). Den udbredte vestlige opfattelse af en geisha som kurtisane eller prostitueret er en historisk misforståelse, der især slog rod efter Anden Verdenskrig, hvor nogle kvinder, der arbejdede i nærheden af besættelsesstyrkerne, kaldte sig »geisha girls«, selvom de ikke tilhørte denne kunstneriske tradition (kilde: Geisha - Wikipedia).
Denne forskel er vigtig for dem, der vælger motivet til en tatovering, fordi den måde, designet tegnes og beskrives på, afhænger af, hvilket af de to billeder man har i tankerne. Et design, der er tænkt som en hyldest til den traditionelle kunstner, lægger vægt på elegance, værdighed og detaljer fra kimonoen eller viften; en illustration, der bygger på stereotypen om kurtisanen, risikerer derimod at reducere figuren til en eksotiserende kliché. Det er værd at være opmærksom på allerede i designvalget, før motivet overhovedet kommer på huden.
Den historiske oprindelse kort fortalt
Geishaen opstod i Japan i 1700-tallet. Den første kvinde, der vides at have kaldt sig geisha, var en underholdningskunstner fra Fukagawa omkring 1750, kendt for sin sang og for at spille shamisen, den trestrengede lut, der stadig er et af fagets symbolinstrumenter (kilde: Geisha - Wikipedia). Den traditionelle uddannelse omfattede ud over shamisen også fløjte og trommer, dans i Buyō-stil, teceremoni og kalligrafi: et forløb, der skulle uddanne en alsidig kunstner snarere end en generisk underholdningskunstner.
Geiko og maiko: to faser af samme tradition
Når man ser på et design med geishatema, bemærker man ofte forskelle i det afbildede tøj. Forklaringen er, at betegnelsen faktisk dækker over to forskellige faser af samme forløb. Maikoen er lærlingen, som regel mellem 17 og 20 år, og gennemgår en uddannelse, der kan vare fra få måneder til omkring to år; geikoen er den færdiguddannede professionelle, og »geiko« er netop den betegnelse, man bruger i stedet for »geisha« i Kyoto (kilde: Maiko - Wikipedia).
Forskellen ses især på kimonoen: Maikoen bærer en lang hikizuri-kimono på mellem 200 og 240 centimeter med meget vide furisodeærmer og et darari-obi-bælte, der kan være over 6 meter langt, og som netop er forbeholdt denne lærlingefase (kilde: Maiko - Wikipedia). Kendskab til disse detaljer gør det lettere at forstå et eksisterende design eller overveje, hvilken fase af uddannelsen en illustration egentlig skal forestille, før man leder efter andre tegn i frisuren eller makeup’en.
Hvor denne forskel kommer fra: hanamachi-kvarterer som Gion i Kyoto
Maikoer og geikoer uddannes i kvarterer, der kaldes hanamachi, bogstaveligt talt »blomsterbyer«. Gion i Kyoto er nok det mest kendte: Siden 1881 har det været opdelt i Gion Kobu og Gion Higashi, og her opføres stadig den offentlige dans Miyako Odori, som har været på programmet hvert år siden 1872 (kilde: Gion - Wikipedia). For dem, der vil sætte sig mere ind i motivet, gør disse henvisninger det lettere at skelne en velresearchet illustration fra et generisk billede.
Symboler, der ofte ledsager geishamotivet
Tre elementer optræder ofte sammen med geishafiguren i tatoveringsdesigns, og hvert af dem har en bestemt betydning, som det er værd at kende, før man kombinerer dem i designet.
Viften (sensu)
Den sammenklappelige vifte, sensu, er en japansk opfindelse og bruges af geikoer og maikoer i traditionelle danse, der netop udføres med viften (kilde: Folding fan - Wikipedia). I tatoveringer henviser en udfoldet vifte ved siden af figuren derfor til den kunstneriske optræden snarere end blot at være et dekorativt tilbehør.
Kameliaen (tsubaki)
I det japanske blomstersprog, hanakotoba, skifter kameliaen (tsubaki) betydning alt efter farven: Den røde forbindes med kærlighed, der visner med ynde, den hvide med forventning, og den gule med begær eller nostalgi (kilde: Hanakotoba - Wikipedia). At vælge den rigtige farve er derfor ikke kun et æstetisk spørgsmål: Det ændrer, hvad designet fortæller dem, der ser det.
Koi-karpen
I japansk kultur forbindes koi-karpen med held, velstand og udholdenhed i mødet med modgang – en betydning, der passer godt til tanken om disciplin og dedikation, som følger med geishaens kunstneriske uddannelse (kilde: Koi - Wikipedia). Den samme symbolik ligger til grund for koinobori, karpeformede flag, der opstod i Edo-perioden, og som stadig hejses den 5. maj til Børnenes Dag.
Vælg en geisha-tatovering med respekt
Den nemmeste måde at være tro mod motivet på er at tage udgangspunkt i dets virkelige historie frem for det kostumebillede, som filmene har gjort udbredt. Et design, der fremhæver værdigheden, bevægelsens ynde eller kimonoens detaljer, fortæller om den traditionelle kunstner; en illustration, der kun bygger på iøjnefaldende makeup eller provokerende positurer, læner sig derimod op ad den stereotype, man bør undgå. Før man kombinerer flere elementer i det samme design, er det en god idé at tjekke nogle få ting:
- Farven på den valgte kamelia, fordi den ændrer blomstens betydning i det japanske blomstersprog.
- Hvilken type vifte eller instrument der er afbildet, hvis man vil henvise tydeligt til den kunstneriske optræden.
- Hvordan kimonoen og frisuren er tegnet, så man kan se, om designet forestiller en maiko eller en geiko.
Hvis du også vil lade dig inspirere af andre blomstermotiver, der kan kombineres med figuren, for eksempel kirsebærblomsten, kan du læse mere i vores artikler om blomstertatoveringer, hvor betydningen af de mest brugte blomster i japanskinspirerede designs forklares i detaljer.
Overvej proportioner og placering, før du vælger en permanent tatovering
Når du har valgt designet og de symboler, der skal kombineres med det, skal du finde ud af, hvordan motivet vil tage sig ud på huden. Her kan en midlertidig eller semipermanent version være nyttig. Ved først at påføre designet i denne form kan du se figuren i den faktiske størrelse, tjekke, om detaljer som viften eller kameliaen stadig er tydelige på det valgte område, og sammenligne flere steder på kroppen – for eksempel underarmen med skulderbladet – før du beslutter dig for noget permanent. Det er en afprøvning af udseende og placering, ikke en forhåndsvisning af den smerte, heling eller det endelige udseende, som det samme motiv ville have som permanent tatovering: De forhold skal stadig vurderes sammen med en fagperson, når du når dertil. Hvis du vil forstå bedre, hvorfor det kan betale sig at afprøve et design, før du gør det permanent, kan du læse guiden til, hvordan og hvorfor man bør afprøve en tatovering før den endelige version, mens sammenligningen af midlertidige og semipermanente tatoveringer hjælper dig med at vælge, hvilket af de to formater du skal bruge til afprøvningen.
InkLabs’ Geisha-design forestiller netop denne elegante figur med asiatisk inspirerede elementer, der er tænkt til motivet, og fås både som midlertidig og semipermanent tatovering i kollektionen Menneskekroppen sammen med andre lignende motiver, der er tænkt til kroppen. Hvis du foretrækker at sammenligne det med andre designs i samme illustrative stil, kan du også se kollektionen Illustrativ. Hvis du stadig overvejer, hvor du skal placere din allerførste tatovering, samler guiden til valg af motiv og placering til den første tatovering nyttige kriterier, der også gælder for et motiv som en geisha.
Ofte stillede spørgsmål om geisha-tatoveringer
Er geishaer og oiraner den samme figur? Nej: En geisha er en kunstner, der er uddannet i dans, musik og samtalekunst, mens en oiran var en kurtisane af høj rang. At forveksle de to er den mest almindelige fejl, når man taler om motivet, og netop denne forveksling har næret den vestlige stereotype om, at geishaer er forbundet med prostitution.
Er en tatovering med en geisha automatisk respektløs? Nej, ikke i sig selv: Det bliver den, når figuren reduceres til et kostumebillede i stedet for at blive beskrevet gennem sin historie og sine symboler. Et velresearchet design, der tager udgangspunkt i den virkelige tradition, er noget andet end en illustration, der kun bygger på stereotypen.
Hvor længe holder en semipermanent tatovering med dette motiv? Det afhænger af det valgte produkt, ikke af det afbildede motiv: Udviklingstid og holdbarhed bør altid tjekkes på den specifikke produktside i stedet for at blive anslået generelt.
