Gotiske tatoveringer bygger på et ret præcist visuelt ordforråd: mørke blomster og kranier, der trækker tråde til memento mori-traditionen, flagermus og andre natlige symboler samt dekorative ornamenter, der minder om blonder eller filigran, og som stammer fra Gothic Revival-arkitekturen. Stilen har rødder i den victorianske sørgekultur og den gotiske mode, der opstod i London i 1980’erne, ikke i horror- eller okkult billedsprog, og på huden fungerer den bedst, når du vælger et eller to centrale motiver, som resten af kompositionen bygges op omkring.
- Hvor den gotiske æstetik i tatoveringer egentlig stammer fra, og hvorfor den ikke har noget med horror eller okkultisme at gøre.
- Hvorfor kraniet og roser så ofte optræder sammen, og hvad hvert motiv symboliserer i den victorianske sørgetradition.
- Hvad flagermus betyder i en gotisk komposition, og hvorfor deres forbindelse til natten er kulturel, ikke universel.
- Hvordan du vælger et hovedmotiv og en passende placering, før du afprøver et midlertidigt eller semipermanent design.
Hvad betyder gotisk stil egentlig i tatoveringer?
Den gotiske mode tog form som en særskilt subkultur i London i 1980’erne, men dens visuelle ordforråd har meget ældre rødder i den victorianske sørgekultur (kilde: Gotisk mode, Wikipedia). Gotisk litteratur — Edgar Allan Poes digte og Bram Stokers roman Dracula — har direkte næret dette ordforråd sammen med elementer fra den victorianske påklædning, såsom korsetter, blonder, sort fløjl og smykker med religiøse eller okkulte temaer. Når det gælder en tatovering, beskriver gotisk en designretning — bestemte motiver, en bestemt type linjeføring og en stærk kontrast mellem sort og resten af kompositionen — og ikke en erklæring om bærerens sindsstemning eller personlighed.
Centrale motiver: mørke blomster, kranier og memento mori
Hvorfor optræder kraniet og roser sammen?
Memento mori-traditionen (”husk, at du skal dø”) brugte kranier og knogler sammen med visne blomster som en påmindelse om tidens gang; disse motiver har optrådt i sørgesmykker siden 1500- og 1600-tallet (kilde: Memento mori, Wikipedia). Victorianske sørgesmykker, som især blev populære efter 1861 under dronning Victorias langvarige sorg efter prins Albert, udvidede denne blomstersymbolik: Violer og forglemmigej symboliserede erindring, mens vedbend betød uforglemmelighed eller evighed (kilde: Sørgesmykker, Wikipedia). Rosen har på sin side forskellige betydninger afhængigt af farve og sammenhæng — fra kærlighed og skønhed til den sorte rose, der traditionelt forbindes med døden — så dens betydning i en tatovering afhænger af den visuelle udformning, ikke af en fast regel (kilde: Rosen som symbol, Wikipedia). Hvis du derimod er på udkig efter et lyst blomsterdesign og ikke et mørkt, behandler den generelle guide til blomstertatoveringer disse varianter særskilt.
Hvis du kan lide denne type kombination, kan du gå på opdagelse blandt enten designs med kraniet i centrum eller rosetatoveringer, alt efter hvilket af de to elementer du vil lade dominere det endelige design.
Flagermus og natlige symboler
I den vestlige kultur har flagermus længe været forbundet med natten og døden, en forbindelse, der blev stærkt forstærket af Bram Stokers roman Dracula (1897) og dens filmatiseringer, som cementerede billedet af flagermusen som et vampyrisk og truende væsen (kilde: Flagermus i kulturen, Wikipedia). Denne negative betydning er særegen for Vesten og ikke universel: I den kinesiske kultur er flagermusen for eksempel et symbol på held og lykke, så betydningen af et sådant motiv afhænger altid af den kulturelle sammenhæng, det fortolkes i. I en gotisk komposition optræder flagermus som regel sammen med månen eller møl som et sekundært element, der fuldender et hovedmotiv — et kranium eller en blomst — og ikke som et enkeltstående motiv.
Victoriansk ornamentik: blonder, filigran og arkitektoniske former
Det dekorative ordforråd, du genkender i mange gotiske tatoveringer — spidse buer, fine, flettede linjer og former, der ser ud, som om de er skåret ud af et katedralvindue — stammer fra Gothic Revival-stilen, en arkitektonisk og dekorativ retning, der bredte sig i første halvdel af 1800-tallet og nåede sit højdepunkt omkring midten af århundredet. Dens udskårne ornamenter blev ofte beskrevet som noget, der lignede blonder eller et fint netværk, og senere blev de billigt gengivet på tapet og keramik (kilde: Gothic Revival-arkitektur, Wikipedia). Victorianske sørgesmykker tilføjede deres egen fine ornamentik, ofte udført i jet — sirligt dekorerede brocher og vedhæng — som du i dag genfinder i de tynde, filigranlignende linjer, der bruges i mange gotiske tatoveringer (kilde: Sørgesmykker, Wikipedia). På huden fungerer denne type ornamentik bedst som en ramme eller accent omkring et centralt motiv — kraniet, blomsten eller flagermusen — og ikke som et selvstændigt design. Hvis du kun vil bruge blonder og filigran uden de andre gotiske motiver, behandler guiden til tatoveringer med blondemotiver emnet særskilt og giver flere eksempler på kompositioner.
Sådan vælger du et gotisk design, der passer til dig
Det første skridt er at vælge hovedmotivet ud fra den betydning, du gerne vil formidle: kraniet og blomsterne til sorg eller erindring, flagermusen og månen for et mystisk og natligt udtryk, blonder eller filigran for et mere dekorativt resultat. Begræns dig til et eller to centrale motiver — en komposition, der prøver at sige det hele på én gang med kranium, flagermus, blonder og roser i samme design, risikerer at blive rodet og svær at aflæse på huden.
Placeringen betyder lige så meget som det valgte motiv. Et design med mange fine linjer, som victoriansk filigran, kræver et tilstrækkeligt stort og forholdsvis fladt område, så linjerne forbliver tydelige over tid, mens en enklere komposition med et kranium og nogle få blomster lettere kan tilpasses små områder som håndleddet eller anklen.
Før du beslutter dig for en permanent løsning, viser et midlertidigt eller semipermanent design dig, hvordan det valgte motiv og dets størrelse ser ud på din egen hud i forbindelse med din daglige rutine — især nyttigt ved en stil med så mange dekorative detaljer. En sådan test hjælper dig med at vurdere designet, størrelsen og placeringen; den forudsiger ikke smerten, helingen, risikoen for en allergisk reaktion eller det præcise udseende, de samme motiver ville få i en permanent tatovering, da det afhænger af den enkeltes hud og tatovør.
Hvis du stadig er i tvivl mellem en midlertidig, semipermanent eller permanent løsning, gennemgår InkLabs generelle guide til tatoveringer de grundlæggende forskelle mellem dem. Hvis du vil vide mere om, hvordan semipermanent blæk udvikler sig, og hvor længe det holder, giver forklaringen på, hvordan semipermanente tatoveringer fungerer dig de verificerede oplysninger, så vi ikke gentager dem her efter hukommelsen. Og hvis du vil sammenligne den gotiske stil med andre retninger — old school, minimalistisk og fine line — gennemgår guiden til tatoveringsstile dem alle på ét sted.
Konklusion
Den gotiske stil fungerer bedst, når du betragter dens motiver — mørke blomster, kraniet, flagermusen og blondelignende ornamentik — som et designsprog med en tydelig historie bag sig og ikke som tilfældigt udvalgt horrorbilledsprog. Vælg et centralt motiv, der betyder noget for dig, afprøv det først som et midlertidigt eller semipermanent design, og beslut først derefter, om du vil gå videre med en permanent løsning.
