De fleste mennesker, der ender med at få en tatovering, følger – uden nødvendigvis at være klar over det – en af de fire motiver, som psykologisk forskning igen og igen finder: behovet for at udtrykke deres identitet, ønsket om at bevare et minde, behovet for at høre til i en gruppe eller ønsket om at have det bedre i egen krop. Motivet bag den idé, du bliver ved med at udskyde, betyder noget, for hver af disse fire retninger kræver forskellig forberedelse, før du træffer en permanent beslutning: Et minde har brug for et symbol, der stadig står klart efter mange år, mens en erklæring om identitet har brug for plads til udvikling. Artiklen herunder forklarer, hvad undersøgelserne viser om disse fire motiver, og hvordan du kan genkende dit eget, før du vælger et motiv.
- Identitet — motivet fungerer som en erklæring om, hvem du er, eller hvem du ønsker at blive. I forskningen beskrives dette som særligt almindeligt omkring 20-årsalderen.
- Minde — tatoveringen bevarer forbindelsen til en person, et forhold eller et bestemt øjeblik og bør tænkes som noget, der også skal fungere visuelt om mange år, ikke kun nu.
- Tilhørsforhold — motivet viser, hvem eller hvilken gruppe du hører til, lige fra familie til en vennekreds med fælles pejlemærker.
- Kontrol — processen med at vælge og bære en tatovering kan på kort sigt ændre, hvordan du har det i din egen krop.
Hvad forskningen viser om, hvorfor mennesker får tatoveringer
Tatoveringer er ikke længere et marginalt fænomen i industrialiserede lande. Prævalensstudier anslår, at cirka 10 % af de voksne i lande som Frankrig, Finland eller Australien har mindst én tatovering, mens tallet er 8,5 % i Tyskland. Blandt unge voksne stiger andelen til 15-25 %, afhængigt af hvilket land der undersøges (kilde: Epidemiology of tattoos in industrialized countries). Tallene stammer fra europæiske, amerikanske og australske studier, ikke fra specifikke data om Rumænien, men de viser det samme, som også bekræftes af kvalitativ forskning: Valget af en tatovering er som regel ikke en pludselig indskydelse.
Et studie på en dermatologisk klinik med 363 tatoverede patienter brugte et spørgeskema med 18 spørgsmål med flere svarmuligheder til at undersøge sammenhængen mellem det oplyste motiv for tatoveringen og personens uddannelsesniveau eller familiebaggrund (kilde: Reasons behind the ink). Konklusionen viser, at den begrundelse, du giver for en tatovering, hænger sammen med din personlige baggrund; den er ikke tilfældig. I praksis kan du træffe bedre valg om motiv, størrelse og placering på kroppen, hvis du finder frem til det egentlige motiv bag din idé.
Identitet: tatoveringen som en erklæring om, hvem du er
Ønsket om at opbygge og bevare en særskilt identitet gennem kontrol over sit eget udseende er et af de hyppigst nævnte motiver for at få en tatovering, og forskere beskriver det som særligt relevant i ungdomsårene og den tidlige voksenalder (kilde: Tattoos as a window to the psyche). I et studie med 80 voksne scorede tatoverede personer markant højere end ikke-tatoverede på en skala, der måler behovet for at skille sig ud (kilde: Tattoos and piercings: bodily expressions of uniqueness?). Det forklarer, hvorfor et velvalgt motiv kan fungere som en personlig signatur: Det udtrykker, hvordan du ønsker at blive opfattet, ikke kun hvad du ønsker at have på huden.
Hvorfor alderen, du får din tatovering i, påvirker, hvordan du vil have det med den senere
Fordi en persons identitet fortsat tager form efter 20-årsalderen, forklarer forskningen på området også, hvorfor nogle efter flere år oplever, at en tatovering, de fik som unge, ikke længere afspejler, hvem de er blevet. Et studie af personer, der valgte at få fjernet en tatovering, viste, at de fleste havde fået den omkring 20-årsalderen, motiveret af behovet for at skille sig ud og udtrykke den identitet, der var særlig for den periode. Flere år senere beskrev deltagerne selv beslutningen om at få den fjernet som en løsrivelse fra en tidligere identitet (kilde: Motivation for contemporary tattoo removal: a shift in identity). En separat undersøgelse blandt 458 amerikanske studerende med tatoveringer viser dog også den anden side: De fleste sagde, at det havde taget dem flere måneder at beslutte sig for et motiv, de så det som en form for personlig udfoldelse, ikke som oprør, og de, der havde flere tatoveringer, betragtede som regel en tatovering, de havde fået nogle år efter den første, som deres favorit (kilde: det samme studie, Tattoos as a window to the psyche). Den praktiske konklusion er, at identitetsmotivet ikke er fast, men udvikler sig med tiden. Derfor har et motiv, der giver plads til denne udvikling – et enkelt symbol med personlig betydning, som ikke er strengt knyttet til en bestemt livsfase – større chance for stadig at være relevant efter mange år.
Minder: tatoveringer, der fungerer som et minde
At mindes et forhold, en person eller en vigtig begivenhed er sammen med identitet et af de tilbagevendende og veldokumenterede motiver til at vælge et permanent design i den samme faglitteratur, der er nævnt ovenfor. Fordi en tatovering knyttet til et minde er tænkt til at holde og blive «læst» på en bestemt måde efter mange år, er det lige så vigtigt at kontrollere størrelsen og den præcise placering som selve symbolet — et motiv, der er for lille, risikerer at forsvinde med tiden, mens et motiv placeret et meget synligt sted kan ende med at fortælle historien om et forhold til fremmede, ikke kun til dig.
Tilhørsforhold: tatoveringer, der viser, hvem du hører til
Tatoveringer markerer ofte tilhørsforhold til en gruppe — familie, en vennekreds eller en fælles interesse — og det at have tatoverede venner eller et tatoveret familiemedlem hænger sammen med en langt større sandsynlighed for, at du også selv får en tatovering: henholdsvis 75 % og 29 % ifølge en epidemiologisk analyse, der citeres i faglitteraturen (kilde: Tattoos as a window to the psyche). Dette motiv er ikke begrænset til de subkulturer, det normalt forbindes med; det forekommer lige så ofte som et diskret symbol på et familie- eller venskabsbånd. Hvordan det rumænske samfund ser på tatoveringer i dag, og hvordan synet varierer mellem generationerne, er et særskilt emne, der behandles grundigt i artiklen om accepten af tatoveringer i Rumænien.
Kontrol: hvordan en tatovering kan ændre, hvordan du har det i din egen krop
I et prospektivt studie med 82 personer, der fik deres første tatovering, rapporterede både kvinder og mænd et markant lavere niveau af bekymring over deres fysiske udseende umiddelbart efter at have fået tatoveringen. Tre uger senere rapporterede de et højere niveau af selvværd og tilfredshed med deres egen krop (kilde: Marked for life?). Den førnævnte undersøgelse med 458 studerende med tatoveringer viser det samme fra en anden vinkel: Det tog som regel flere måneder at beslutte sig for et motiv, og motivet blev beskrevet som personligt og velovervejet, ikke impulsivt. Resultaterne bygger på selvvurderinger og blev målt over en periode på nogle uger, ikke år. Derfor er det mere korrekt at betragte idéen «en tatovering kan få mig til at have det bedre i min egen krop» som en dokumenteret tendens, ikke som en garanti, der gælder for alle og på lang sigt.
Sådan genkender du dit eget motiv, før du vælger et design
Spørg dig selv, hvilken kategori den idé, du bliver ved med at vende tilbage til, egentlig hører til: Er det en erklæring om, hvem du er, en måde at bevare et minde på, et tegn på tilhørsforhold eller en måde at føle dig tættere på dig selv i hverdagen? Ingen af de fire motiver er «bedre» end de andre; de kræver ganske enkelt forskellige spørgsmål, før du beslutter dig. Et motiv knyttet til et minde kræver, at betydningen holder over tid, et motiv knyttet til identitet kræver plads til udvikling, og et motiv knyttet til tilhørsforhold kræver klarhed over, hvad du ønsker at formidle, og til hvem. Det næste skridt — at finde et konkret motiv, der passer til din motivation, eller at gennemgå en komplet beslutningsramme — behandles særskilt i guiden til at finde en tatovering, der virkelig repræsenterer dig og i rammen med 10 spørgsmål til valg af motiv. Når du har fundet frem til et motiv, hjælper guiden til at vælge motiv og placering til den første tatovering dig med at gå fra motivation til en konkret beslutning.
Derfor kan det betale sig at prøve idéen, før du gør den permanent
Uanset hvilket af de fire motiver der passer til din situation, handler det sidste spørgsmål før den permanente beslutning næsten altid om størrelse, præcis placering, og hvordan motivet ser ud på din krop til hverdag — ikke om selve idéen. En midlertidig eller semipermanent tatovering viser dig den faktiske størrelse og placering på din egen hud i flere dage i træk, så beslutningen tager form, før den bliver permanent. Denne prøve viser dig kun designet, størrelsen og placeringen; den forudsiger ikke smerte, heling, risiko for allergi eller det præcise endelige udseende af en permanent tatovering. Præcis hvad denne prøve kan og ikke kan vise, forklares grundigt i artiklen om, hvad en midlertidig tatovering kan og ikke kan vise. Hvis du ønsker en konkret testplan, beskrives næste skridt i guiden til at teste en tatovering i 14 dage. Hvis du vil se det motiv, du har haft i tankerne, i naturlig størrelse på din egen hud, kan du gå direkte til kollektionen med midlertidige tatoveringer.
