Valget mellem højre og venstre hånd til en tatovering handler ikke kun om, hvilken side du bedst kan lide ved første øjekast. Fire konkrete ting påvirker, hvordan motivet ser ud over tid, og hvor meget du lægger mærke til det i hverdagen: hvor meget den pågældende hånd bruges i almindelige aktiviteter, hvor meget sol armen får, når du kører bil, hvem der faktisk ser tatoveringen i daglige interaktioner, og den traditionelle symbolik, der er knyttet til kroppens venstre side. Ingen af disse kriterier fortæller dig, hvilken side der er den „rigtige“, men tilsammen hjælper de dig med at vælge den side, der passer til grunden til, at du vil have motivet dér.
- Din dominante hånd kommer oftere i kontakt med vand, sæbe og friktion. Det har især betydning, hvis du vil have, at et midlertidigt motiv skal stå tydeligt så længe som muligt.
- Hvis du ofte kører lange strækninger, er venstre arm som regel tættere på sideruden, fordi førersædet i Rumænien er placeret i bilens venstre side.
- Da de fleste mennesker er højrehåndede, er højre hånd oftere i forgrunden, når du gestikulerer og hilser, mens venstre hånd er lidt mere privat.
- Venstre side forbindes symbolsk med hjertet gennem en gammel forestilling, ikke gennem en reel anatomisk forbindelse, som har betydning for en tatovering på hånden eller håndleddet.
Hvad er egentlig forskellen på højre og venstre hånd?
Din dominante hånd – den, du skriver med, vasker op med eller holder værktøj med – kommer i løbet af en almindelig dag mange gange oftere i kontakt med vand, sæbe og hårde overflader end den anden hånd. For en permanent tatovering har denne daglige friktion ingen betydning på lang sigt, fordi blækket ligger under huden. For et midlertidigt eller semipermanent motiv påvirker den derimod direkte, hvor længe motivet forbliver tydeligt synligt, især på områder som håndleddet eller håndryggen, der ofte berører genstande og tekstiler. Den ikke-dominante hånd bruges fysisk mindre i løbet af dagen og har derfor tendens til at bevare en ren kontur i længere tid. Det gør den til et godt valg, hvis du vil kunne se motivet så tydeligt og så ofte som muligt, mens du stadig er ved at beslutte dig.
Soleksponering under kørsel: en reel faktor, der ofte overses
Bilens siderude blokerer de fleste UVB-stråler, men UVA-stråler med længere bølgelængde passerer gennem almindeligt glas og når stadig huden (kilde: The Skin Cancer Foundation). Fonden nævner en bilist, hvor den side af ansigtet, der var nær sideruden, efter flere års kørsel havde fået synligt flere tegn på aldring end den anden side. I Rumænien kører man i højre side af vejen, så førersædet er placeret i bilens venstre side (kilde: Wikipedia – Left- and right-hand traffic), og når man sidder bag rattet, er venstre arm som regel tættere på sideruden end højre arm, især på lange og hyppige køreture. Den citerede kilde dokumenterer den observerede asymmetri i bilisters ansigter, ikke en undersøgelse, der specifikt handler om hænder eller arme. Overførslen af observationen til armen bygger på den samme mekanisme, nemlig almindeligt glas og UVA-stråler, og er fortsat en rimelig betragtning, ikke en særskilt klinisk konklusion om tatoveret hud. Det handler i øvrigt om den aktuelle eksponering under kørslen, ikke om hvor hurtigt blækket i en tatovering falmer på lang sigt. Det emne behandles grundigt i artiklen om solblegning af fine line-tatoveringer.
Hvem ser tatoveringen i samtaler? Gestik, hilsner og præsentation
Omkring 90 % af alle mennesker er højrehåndede (kilde: Wikipedia – Handedness), hvilket betyder, at højre hånd statistisk set er den, man oftest bruger til at hilse, gestikulere i almindelige samtaler og vise nogen noget med. En tatovering på højre hånd bliver derfor oftere bemærket af den, du taler med, end en tatovering på venstre hånd, simpelthen fordi den oftere er inden for synsfeltet under en almindelig samtale. I de fleste interaktioner er venstre hånd lidt mere tilbagetrukket, og en tatovering dér bliver oftere set af dig selv i spejlet eller når du ser på din egen hånd end af andre. Der er ingen „rigtig“ side i den henseende: Valget afhænger af, hvor meget du ønsker, at andre skal lægge mærke til motivet, sammenlignet med om det skal være lidt mere privat og først og fremmest synligt for dig.
Symbolikken om „hjertesiden“: hvad betyder den, og hvor går grænsen?
Hjertet sidder en smule til venstre i brystet, og en traditionel forestilling kaldet „vena amoris“ gik ud på, at en vene forbandt venstre ringfinger direkte med hjertet. Denne idé var med til at skabe den vestlige skik med at bære vielsesringen eller forlovelsesringen på venstre hånd (kilde: Wikipedia – Wedding ring). Derfor er venstre side kulturelt blevet forbundet med følelser og mennesker, man står nær. Det er vigtigt at slå fast, at forbindelsen er symbolsk og bygger på tradition, ikke på anatomi eller medicin: Vena amoris er ikke blevet bekræftet som en faktisk struktur, og hjertets placering i brystkassen påvirker på ingen måde, hvordan en tatovering på hånden eller håndleddet opfører sig. Hvis du gerne vil have et motiv på venstre side netop på grund af denne symbolske forbindelse, er det stadig en fuldt ud gyldig grund, så længe du ser den som en smuk tradition og ikke som et objektivt argument for, at venstre side „betyder mere“ end højre.
Hvad kan en test på en til to uger på hver side vise dig (og hvad kan den ikke)?
Den enkleste måde at anvende de fire faktorer ovenfor på din egen situation er at bære det samme motiv en uge på hver hånd og lægge mærke til, hvad der konkret ændrer sig: På hvilken side bemærker du det oftere i løbet af dagen? Hvordan føles det, når du vasker op eller skriver? Hvordan ser det ud på billeder eller under almindelige bevægelser? En kort test som denne med en midlertidig eller semipermanent tatovering, for eksempel et lille motiv med tekst, er diskret nok til at kunne bæres på den ene eller den anden hånd uden at tiltrække sig for meget opmærksomhed, mens du stadig er ved at beslutte dig. Testen kan ikke vise dig, hvordan blækket i en permanent tatovering vil opføre sig i solen på lang sigt, eller hvor hurtigt et fint motiv placeret præcis i området ved bilens rude vil falme. Artiklen om solblegning af fine line-tatoveringer er fortsat relevant for dette emne. Et midlertidigt design er først og fremmest en test af størrelse, form og placering, ikke en simulation af, hvordan huden vil reagere på en permanent tatovering. Du kan også læse hvad en midlertidig tatovering egentlig kan vise dig, før du får en permanent for at få et overblik over de generelle begrænsninger ved sådan en test.
En kort beslutningsguide
Før du træffer det endelige valg af side, er det værd kort at gennemgå de fire faktorer ovenfor som en tjekliste, ikke som strikse regler:
- Hvor meget bruger du den pågældende hånd i daglige aktiviteter, og hvor vigtigt er det, at motivet står tydeligt så længe som muligt?
- Hvor ofte er den pågældende arm tæt på sideruden, når du kører, især hvis du pendler hver dag eller ofte kører lange strækninger?
- I hvor høj grad ønsker du, at andre skal lægge mærke til motivet under samtaler og gestik, sammenlignet med at det skal være lidt mere privat?
- Betyder den symbolske forbindelse mellem venstre side og hjertet noget for dig ud over det praktiske?
Det enkleste næste skridt er at vælge et lille motiv – et af eksemplerne ovenfor fungerer godt til formålet – og bære det en uge på hver hånd, mens du noterer, hvad du konkret lægger mærke til i hver periode. Hvis du ud over valg af side også vil vide, hvad det betyder, hvilken vej tatoveret tekst vender, eller hvordan du kan sammenligne to forskellige motiver direkte inden den endelige beslutning, supplerer artiklerne om tekstretning i en tatovering og hvordan du vælger mellem to motiver ved at afprøve dem ét ad gangen processen præcis. Og hvis du stadig ikke har besluttet dig for motivet eller placeringen på kroppen, er guiden til din første tatovering og artiklen om tatoveringer på hånden gode steder at begynde, når du vil indsnævre valgmulighederne, før du vender tilbage til beslutningen mellem venstre og højre.
